Jubilæumstræf 2025
This page in English
Opdatering 9. september: Alle pladser er nu optaget men det er muligt at skrive sig på venteliste ved at følge linket til tilmeldingssiden.
Vi er glade for at kunne invitere dig til klubbens 45 års jubilæum som afholdes i pinseweekenden 2025 i og omkring Sønderborg. Vi har reserveret 55 værelser på Hotel Sønderborg Strand som vil være vores base for weekenden 6-8 juni 2025.
Det detaljerede program for weekenden er under udarbejdelse men foreløbigt ser det ud som beskrevet herunder. Inkluderet i prisen er hotel, mad samt drikkevarer til maden.
- Fredag: Ankomst, hygge og fælles middag
- Lørdag: Morgenmad, køretur med sandwich-frokost i det sønderjyske og dagen afsluttes med festmiddag på hotellet
- Søndag: Morgenmad, køretur til Aabenraa hvor vi afslutter med præmieoverrækkelse og frokost.
Det er muligt at booke en ekstra overnatning dagen før og/eller efter træffet, altså hhv. ankomst torsdag samt afrejse mandag. De ekstra overnatninger inkluderer kun morgenmad på hotellet, alle andre måltider står man selv for. Vi har reserveret 55 værelser og dette er grænsen for træffet. Når vi når 55 deltagende biler så lukker tilmeldingen.
Træffet er forbeholdt Karmann Ghia’er og vores forventning er at man planlægger at ankomme i en af disse modeller. Selvfølgelig kan man have mekaniske problemer som gør at Ghia’en ikke kan køre og man derfor er nødsaget til at komme i et andet køretøj. I den situation henstiller vi til at man parkerer separat og accepterer at bilen evt. ikke kommer med på fælles foto. Du kan læse de fulde betingelser for tilmelding her