NETOP NU
­ en hilsen fra formanden
Kære medlemmer,
Sidst jeg skrev en hilsen til klubbladet var der stadig sne i luften og is på Sorø sø
­ og tiden for dette nærmer sig igen med hastige skridt. Men i mellemtiden har
der været endnu en herlig lang sommer og Karmann Ghia sæson.
Hvert år støder nye medlemmer til, venskaber opstår, vi har det festligt når vi
ses ­ også selvom vi differentierer os i meninger, alder, baggrund og meget
andet. Men det er netop det, jeg mener, gør vores klub helt unik. Vi vil
hinanden og accepterer hinanden, her er plads til alle ­ og desuden har vi en
herlig hobby som vi deler.
Og den har vi delt ved møder og arrangementer hen over sommeren. I år har vi
haft mindst et arrangement i kalenderen hver måned, fordelt over hele
landet... Måske er det for meget? Måske lige tilpas?
Næste års arrangementer er endnu ikke fastlagt, men en generalforsamling i
foråret skal der være plads til. I bestyrelsen mener vi det er vigtigt at vores
arrangementer fordeles lidt rundt omkring i landet ­ SÅ DET ER NU DU kan
komme med ideer til næste års kalender.
Vi er jo en del der af og til deltager i arrangementer uden for landets grænser
og også her opstår venskaber og netværk. Dette har afledt at nogle klubber
ønsker at være partner-klub med Dansk Karmann Ghia Klub. Selvom vi ikke
tidligere har haft formelle aftaler om partner klubber, mener jeg det er på tide
at tage stilling til dette. Dels af respekt for andres traditioner og dels for at
omfavne det store netværk vi efterhånden har. Det er derfor et af emnerne til
næste bestyrelsesmøde primo november. Har du andre emner som bestyrelsen
kan arbejde med, hører vi gerne fra dig.
Ellers vil jeg ønske alle en god "hvile-pause", tak for endnu en rigtig god
sommer i Dansk Karmann Ghia Klub og på gensyn.
Mange hilsner Dorte
3