Huse bygget af kampesten med stråtag, der var gjort fast med sten langs
undersiden, så der er noget vægt til at holde på taget. Jeg tror det blæser en
del på de kanter.
Her var endnu sjovere at køre for vejen var meget bugtet, og så smal at der kun
var plads til en bil. Til gengæld en hel del vigepladser, som blev flittigt brugt.
Tilbage til havnen skulle vi også lige ud at sejle og nå at se et havørnepar på
udkig efter fisk i vandet. (det sørgede bådføreren for at der var). Et flot svæv og
den allerede døde fisk var fanget og fortæringen kunne begynde.
Vi sagde farvel til MG'en og dens ejermænd og begyndte turen til Newcastle.
Forbi Loch Ness, Perth, hvor vi overnatte i et rigtigt victoriansk countryhouse,
over Forth Bridge med udsigt til den gamle jernbanebro fra 1890, syd om
Edinburgh og langs kysten til Newcastle.
Vi var 44 biler til et godt tilrettelagt træf med ture langs vestkysten af England.
Holy Isle og Sct. Marys Lighthouse var 2 udflugtsmål. På Holy Isle skulle vi passe
på ikke at komme for sent hjem for tidevandet ville stoppe enhver form for
tilbagekørsel.
En botanisk have med blomstrende vilde rododendron og Seaton Delaval Hall
liggende i en imponerende have. Det mest imponerende var imidlertid at
hovedhuset var brændt og ihærdige sjæle ville prøve at genopbygge huset til
fordums pragt. Genopbygninger kan tage tid huset brændte i 1822.
Et godt træf med mange hyggelige stunder, gensyn med venner fra Tyskland,
Holland og så alle englænderne, imponerende biler i alle regnbuens farver
inklusive nogle sorte.
Da vores færge fra Harwich stadig var sat ud af spillet blev vi ombooket til
Newcastle Amsterdam og opgraderet til "Commodore super Class" så vi
førte os frem på vejen hjem.
Da vi først var kommet til Amsterdam så gik turen de 800 km direkte hjem
uden ophold undervejs. Else og Niels skulle dog lige forbi Odense til fødselsdag.
Det blev til 3.700 km på 12 dage uden uheld og de gode gamle biler opførte sig
eksemplarisk.
Til næste år står drikkevarerne på Guinness, Kilkenny, Murphys og whiskey i
det grønne Irland som sædvanlig den sidste weekend i juni.
Gotfred Blom
19