TO biler og en MGB i det skotske højland
The Karmann Ghia Owners Club i England afholder hver år i den sidste
weekend i juni et internationalt træf. I år var træffet henlagt til kystområdet
ved Newcastle on Tyne tæt på den skotske "grænse".
Niels Kvistgaard og jeg mente at det kunne der godt komme en god tur ud af,
så vi besluttede at tage de vestlige skotske øer ­ whisky-øerne i Hebriderne.
Som Niels sagde: jeg vil op og drikke røget mosevand".
En lang tur på over 3.500 km kræver planlægning og den stod Niels for sammen
med de engelske venner Jennifer og Jim. Else og Anne var naturligvis også med.
Alt gik perfekt indtil vi nåede Harwich. Her tog kaptajnen fejl af sejlretningen og
han vædrede havnemolen så en tilkørselsrampe faldt i vandet og skibet fik et
hul i stævnen. Efter at slæbebådene havde aset noget med os mens
redningsfolk, ambulancefolk og politi så til fra kajkanten kom vi efter 3 timers
forsinkelse fra borde.
Med 480 km foran os blev vi sat lidt under pres for at nå frem til det første
hotel. Jim og Jennifer, der var på stedet, havde heldigvis sørget for alle
forberedelserne så vi også kunne få en meget sen middag.
Næste dag skulle vi til Isle of Islay. En lang køretur og 2 timers sejlads.
Man kan undre sig over hvorfor der er 11 whiskydestillerier på en ø lidt større
end Falster. Forklaringen er at et areal på størrelse med Als er en stor højmose.
Her kunne de gamle skotter både få opvarmning til deres destillering og gode
våde tørv til at fremelske den røgede smag, der virkelig ikke er helt almindelig.
På Isle of Islay har man kun produceret single malt whisky siden det første
destilleri kom i 1779.
I herligt solskinsvejr kunne vi nyde både øens byer og de våde varer. Men billigt
er det ikke at overnatte 2 gange på en fjern ø. Men så kunne vi da også dyppe
tæerne i vandet direkte fra hotellet. Men vi skulle videre nordpå til Isle of Skye
­ igen en lang tur, der foregik i øsende regnvejr.
De skotske veje er rigtig sjove at køre på. De er rigtig gode og ikke for smalle og
man ved aldrig hvad der dukker op bag det næste sving og dem er der mange
af.
Fra hotellet i Portree havde vi en fin udsigt over de pastelfarvede gavlhuse på
havnefronten. Også her skulle vi udforske og første stop var "The Old Man of
Storr". Vi skulle naturligvis klatre de 700 op for kunne "klappe" ham på kinden.
Der var en fantastisk udsigt over et månelandskab og længere væk de
nærmeste øer. Videre rundt på øen kom vi forbi det stedlige frilandsmuseum.
18

---