så der var ikke mere at gøre denne dag. Turen videre til Lüneburger Heide blev
lidt klemt. Vi var nu 3 personer med oppakning klemt ind i Michael og Sandra's
Ghia, men 170 km er jo ingen udfordring. Næste dag kom meldingen fra
værkstedet, nålelejet i svinghjulet var gået. Desværre er reservedele til en Ghia
ikke noget som er lagervare på alle værksteder, så delen blev bestilt hos VW
Classic Parts. Forventet leveringstid 3-4 dage. Jeg fik en lejebil gennem SOS
International og kørte videre til træffet, skuffet over ikke at køre Ghia, men
lettet over at fejlen ikke var værre. Jeg havde et kort øjeblik frygtet at
gearkassen var stået af, så et leje til et par hundrede kroner var billigt sluppet.
Her var jeg lykkelig uvidende om at alle medarbejdere hos VW Classic Parts var
taget til Hessisch Oldendorf, da de var medarrangører. Læs: Leveringstiden på
3-4 dage holdt ikke.
Heldigvis var der et stort stumpemarked, det var jo et rent VW træf. Her fandt
jeg en ny bolt til svinghjulet, komplet med nåleleje. Selv om delen var bestilt via
VW købte jeg alligevel delen. Man ved jo aldrig hvad der sker.
Dorte ankom til træffet fredag aften, så jeg afleverede lejebilen igen. Der var
ingen grund til at vi begge kørte alene rundt i bil.
Dagene gik med jævnlige opkald til VW i Rendsburg. De ventede stadig på
delen. Så da "ferien" var ved at være slut, måtte jeg indse at bilen ikke blev
klar. Vi besluttede derfor at køre forbi værkstedet på vej hjem for at se
hvordan det stod til. De havde endnu ikke modtaget den nye del, så jeg fandt
mit indkøb fra stumpemarkedet frem. Værkføreren stirrede med mistro på
denne og rystede på hoved. "Den er jo rusten". Jeg ved ikke hvad han
forventede af en 60 år gammel del, men lidt overfladerust på et bolthoved er
ikke det mest kritiske. Han beslutter alligevel at tage delen med ud til
mekanikeren som har arbejdet på min bil. Heldigvis havde de mekanikkere
ansat, som var blevet uddannet da der stadig løb nye luftkølede biler af
samlebåndet. Han kiggede på bolten, testede lejet med en finger, og smilede.
Perfekt!
Desværre var det blevet så sendt at de ikke kunne nå at samle bilen den dag.
Altså måtte jeg rejse slukøret tilbage til Danmark uden bil. Det var virkelig en
nedtur efter den lange kamp for at få bilen klar.
Den positive afslutning på historien er så at VW fik bilen samlet igen, og jeg
hentede den hjem den følgende fredag. Siden har bilen været med på træf på
Fyn, 2 ture til Sverige samt Sjælland rundt flere gange. Alt i alt omkring 4000
km uden det mindste problem. Så ser du en mand i en brunlig cabriolet med et
stort smil ved du nu hvorfor.
Henrik
14