mange ledninger i de gamle biler, så ledningsnettet blev lavet i hånden
undervejs. Alle ledninger lå selvfølgelig klar, indkøbt i de rigtige farvekoder.
Endelig oprandt dagen hvor bilen skulle synes.
Jeg havde hørt mange beretninger om urimelig lang ventetid hos Skat når de
skulle beregne afgiften på importerede biler. Derfor udtænkte jeg den snedige
plan at syne bilen så tidlig som muligt. Skat skrev på deres hjemmeside at
beregningen af afgift kunne tage op til 3 uger. De 3 uger kunne sadelmageren
passende bruge til montering af kalechen.
10. maj, dagen efter Kr. Himmelfart (og weekenden hvor klubben arrangerede
stort træf i Nordjylland). Der er nu 6 uger til træffet i Tyskland. Jeg prioriterede
at få bilen synet, så klubben måtte klare sig uden mig den weekend. Af sted til
synshallen med alle papirer, attester, typegodkendelser mm. Bilen er
importeret fra Sverige, så den skal have både told- og registreringssyn. Alt
forløber glat, bilen bliver synet. Herefter er det af sted til sadelmageren. En
ubeskrivelig følelse, første gang at køre i bilen nu hvor der var papirer på at alt
var ok. Selv en lille regnbyge kunne ikke fjerne smilet
Efter at bilen var afleveret hos sadelmageren var det hurtigt hjem til
computeren. Afgiftsberigtigelse af biler foregår elektronisk nu, så ind på Skats
hjemmeside, finde bilen som var oprettet i systemet efter toldsynet og bestille
en afgiftsberigtigelse. Så er det bare at vente. Det var nemmere i gamle dage
hvor man bare tog papirerne og kørte til Tåstrup. På trods af at man skulle
vente i 4-5 timer kunne man køre hjem med nummerplader i hånden samme
dag. Frygten for at Skat ikke overholdt deres deadline blev hurtigt gjort til
12