Sol over Troense

DSC_0194Med 12 Karmann Ghia’er var der rekordstort fremmøde til sommertræffet d. 7. juli hos Havnefogeden i Troense. Der var naturligvis medlemmer fra Fyn (og Tåsinge), men også fra både Sjælland og Jylland, som havde fundet både sommertøj , og tid i kalenderen, til at køre til Tåsinge.
DSC_0316Der blev lagt ud med hyggelig frokost ved kajkanten, med udsigt over Svendborgsund. Efter de traditionelle dækspark, kørte vi med Søren og Grete i front ud af Troense, igennem portene på Valdemar Slot, forbi Ambrosius Egen, igennem Nørreskoven ud til 9’eren. Herefter over Siø og den altid vejarbejdsplagede Langelandsbro.

 

DSC_0434 Over stok og sten forbi Rudkøbing, igennem Lindelse og Humble, og ud til Ristinge Strand. Så var der tid til god kaffe, og sikkert udemærket te, og masser af hjemmebagte kager, nu i strandkanten med udsigt til Ristinge Klint.

Tilbage mod Troense, stadig med Søren og Grete i spidsen, tog vi en afstikker i forhold til udturen, og kørte forbi Landet og præstegården, hvor Søren og Grete havde boet i 28 år.

I Troense blev vi inviteret på forfriskninger hos Grete i deres dejlige hus over Troense havn, tak for det, det var rigtig dejligt med noget koldt.

DSC_0456

Nogle stykker havde meldt sig til aftensmaden i Ringe. Det blev til grillet chili-chokolade marineret svinemørbrad, salat og persillekartofler. Og enten smagte det meget godt, eller også var gæsterne sultne, for der blev taget ret godt fra. Men det var ihvertfald meget hyggeligt i den fantastiske sommeraften at sidde på terrassen.

Jeg er sikker på, at alle havde en dejlig Karmann Ghia dag. Se flere billeder fra dagen i galleri-sektionen eller gå direkte dertil ved at trykke her.

Hilsen
Michael

Comments are closed.